De bedste steder at shoppe i København

shopping

Hvis du virkelig skal på shopping, så er Danmarks hovedstad et oplagt valg. Byen har mange områder, hvor du kan finde det nyeste nye eller bare det mest normale. Få et indblik i, hvor du får opfyldt dine shopping-behov. 

Det er ikke tilfældigt, at København er et populært rejsemål for storbyglade turister. På trods af den relativt beskedne størrelse, så rummer den danske hovedstad en lang række forskellige kulturer og mennesker, som gør byens liv helt særligt. Shopping er også en af de ting, hvor København for alvor fører sig frem, og byen rummer rigtig mange områder med hippe butikker. Her får du en lille guide til, hvor det er godt at gå på shopping.

Strøget

Den havde du måske regnet ud, men Strøget er klart det mest populære område at købe tøj i København. Her kan du finde stort set alle de kendte mærker og butikker, ligesom du også kan finde gode tilbud eller billigere mærker. Shopper du her, så har du også fornøjelsen af at gå på det længste og ældste strøg i hele verden – og du er nok ikke alene på gaden. Bliver du små butikker for lidt for dig, så kan du træde ind i Illum eller Magasin, hvor du kan finde det meste.

Vesterbro-bydelen

For år tilbage var det bestemt ikke særlig hip at gå på shopping i København V, men Vesterbro har i den grad fået andre boller på suppen. Der findes mange trendy butikker, som skiller sig ud fra mængden, og hvis du leder efter butikker med et anderledes præg, så er Vesterbro et godt sted at shoppe.

Du finder desuden mange specialforretninger, hvor du kan gøre forunderlige køb.

Frederiksberg

Det er ikke det store tøj-mekka, men Frederiksberg har andre ting at byde på. Hvis du leder efter flot porcelæn, så er det nemlig det rigtige sted. Det berømte Royal Copenhagen outlet ligger nemlig i gamle bygninger på Frederiksberg. Området er også rigtig godt til en lækker café, hvor niveauet er en smule bedre end gennemsnittet.

Nørrebro

Virkelig en oplevelse at besøge i forbindelse med shopping. Nørrebro rummer ikke de dyre mærkevarebutikker, men er derimod fyldt med antikvitetsforretninger og specielle små butikker med lidt af hvert. Er du en samler, så er Nørrebro lige sagen, for du kan finde alt fra helt gamle LP’er, underlige (men smukke) smykker og lignende. Er du lækkersulten, så rummer området en række anderledes delikatesseforretninger, hvor der typisk er fokus på bæredygtighed.

Tag udenbys

Hvis du ikke har noget imod at bevæge dig lidt udenfor midten af København, så kan du både spare dig selv for tid og menneskemylder. I mange af forstæderne er der nemlig rigtig gode muligheder for at køre en tur med kortet – også når det gælder tøj. Overvej fx at tage forbi Lyngby Storcenter, som rummer en lang række tøjbutikker i forskellige prisklasser. Her er knap så overrendt af mennesker, og du vil måske få mere ro til at vælge det rigtige outfit. Skal du snart på ferie, kan du også shoppe i lufthavnen, hvor der er penge at spare på mange af de dyre mærker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *