Det SKAL du bare se i København

copenhagen

Skal du et weekendtur til København, vil du sikkert gerne nå at opleve så meget af byen som muligt. Det er dog nok de færreste, som kan nå det hele på et par dage uden at få stress af at spæne fra sted til andet. Her får du nogle bud på, hvad du kan vælge at besøge, når du kommer forbi Hovedstaden.

Christiania – noget helt for sig

Det er svært at tale om København uden at nævne Christiania. Den lille selvstændige by i byen har ofte været i mediernes søgelys, og du har måske set TV-billeder af ”politi-razzias” fra det nu lukkede ”Pusher street”. Christiania er dog meget mere end det, og noget du ikke finder ret mange andre steder.

”Staden” er beliggende på Christianshavn, og omgivet af idyllisk natur. Inden for murerne finder du små turistboder med merchandise, ligesom du kan se små, lokale arbejdspladser, som cykelsmede, smykkebutikker og spisesteder. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at køre privat på Christiania, og et besøg vil derfor foregå til fods eller på cykel.

Den Lille Havfrue – fordi det er et must

Det måske største danske symbol er Den Lille Havfrue, som står på Langelinie. Skulpturen forestiller den berømte figur fra et H.C Andersen-eventyr, og den besøges hvert år af tusindvis af mennesker fra ind- og udland.

Copenhagen Street Food – mange madkulturer

Beliggende på Papirøen, som i øvrigt også er et besøg værd. Street Food markedet giver dig en på opleveren, hvad angår mad, dufte og kulturelle indtryk. Stemningen er uformel og sydlandsk, og du kan finde boder med mad og lækkerier stort set uanset dit behov. Der er mulighed for at gå på opdagelse i forskellige madkulturer, eller du kan vælge en enkelt større menu fra et bestemt sted. Synes du, det er sjovest at spise, når der er mennesker omkring dig, så er Street Food et godt valg, for der er stort set altid godt besøgt, og folk nyder deres favoritter inde i hallerne eller udenfor i smukke omgivelser.

Tivoli

Særligt i vintermånederne og ved juletid er det en helt særlig oplevelse at besøge Tivoli i København. Stemningen er varm og hjertelig, og familier og venner samles for at nyde hinandens selskab og have det sjovt. Tivoli er mange ting, og er du glad for højder og snurreture, så er der et væld af gode forlystelser, du kan prøve kræfter med. De smukke, små gader er fyldt med boder og aktiviteter, hvor det vigtigste formål er, at man skal hygge sig, uanset alder.

Tycho Brahe Planetarium

Kan være en stor oplevelse både for unge og gamle. Planetariet giver dig et indblik i solsystemet, stjernerne og jordklodens historie. ”Rumteatret” er en enorm biograd med et lærred på mere end 1000 kvm. Her får du virkelig mulighed for at fordybe dig, imens der fortælles om den uendelige rejse ud i rummet, livet under havoverfladen eller dinosaurernes liv for millioner af år siden.

Planetariet rummer også en række andre aktiviteter, som særligt for børn er en stor oplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *